EMNER

Studerede haver i Prag

ÉN HAVE var anlagt på en bjergskråning. Privatfoto

ÉN HAVE var anlagt på en bjergskråning. Privatfoto

DRONNINGLUND:Dybvad-Dronninglund Havekreds er netop vendt hjem efter en dejlig tur til Prag med Nilles Busrejser. – Der var en god stemning fra første færd ikke mindst på grund af chauffør og guide, fortæller Hanne Schiønning fra havekredsen. – Turen var også begunstiget af det gode vejr, vi havde på hele turen. – Vi var rundt og se mange fine seværdigheder i det smukke Prag hvor vi blev guidet godt og grundigt rundt. – Vi var naturligvis også rundt og se på haver blandt andet både den nye og den gamle Botaniske Have, begge var rigtigt flotte og vi var på et lille plantemarked med alpine planter. – Det var Kaj og Minna Andersen fra Flauenskjold, der havde arrangeret alle havebesøgende. Kaj Andersen havde sammen med sin tjekkiske ven Jiri arrangeret besøg i fire private haver, hvoraf den ene var rent alpin bygget op på en bjergskråning og de tre andre var både alpine og lidt mere som vi kender det, men meget flot og spændende Næste arrangement er et besøg på Dybvad Planteskole tirsdag aften.