Studerende føler sig presset til hurtig uddannelse

Erhvervsliv vil også se andre kompetencer

KØBENHAVN:Politikere fra regeringspartierne er ude af trit med virkeligheden, når de opfordrer de unge til for enhver pris at gennemføre deres studier på normeret tid. Ifølge arbejdsgivere, studievejledere og jobkonsulenter er der tale om et dårligt råd. I den konkurrence om de attraktive arbejdspladser, som præger samfundet, vil den ansøger, der kun kan præstere fine afgangskarakterer og boglig viden, stå dårligt rustet, lyder deres argumenter. Erhvervslivet ser i meget høj grad på, om de unge har suppleret deres studier, dels med erhvervsarbejde, dels med andre kompetencer fra "det virkelige liv." Gitte Lillelund Bech, uddannelsesordfører for Venstre, benægter imidlertid, at politikerne forsøger at skræmme de studerende til at spurte igennem deres studium på rekordtid. - Ved en fornuftig planlægning er det muligt at klare et studium til normal tid og samtidig sikre sig erhvervserfaring gennem et studiejob. Men jeg vil godt understrege, at vi som politikere sidder med et ansvar for, at pengene forvaltes fornuftigt. Derfor bør det studium, der er normeret til fem år, ikke forlænges til syv år, sådan nærmest pr. automatik, tilføjer hun. Gitte Lillelund Bech siger, at den ny universitetsreform netop lægger op til en forbedring af bl.a. mulighederne for at hente erhvervserfaring gennem et praktikophold i løbet af studiet. - Mulighederne findes allerede. Men det er min fornemmelse, at der er stor forskel på, hvad de enkelte læreanstalter og de enkelte fakulteter tilbyder, og hvorledes de vejleder de studerende. Det ville således være fint, hvis de studerende kunne få godkendt et halvt års praktik i udlandet som en del af studiet. I øjeblikket kan de studerende modtage uddannelsesstøtte (SU) i 12 måneder mere, end studiet er normeret til. Desuden kan de hver måned tjene knap 5400 kr. ved erhvervsarbejde, uden at det modregnes i deres SU. - Det ser Venstre gerne ændret. Vores forslag går på, at det månedlige beløb hæves til 8300 kr., stadigvæk uden modregning. Til gengæld skal der så kun gives SU i højst seks måneder mere end den normerede studietid, siger Venstres uddannelsespolitiske ordfører. Kit Abel, rekrutteringschef i Mercuri Uval, mener, at det er et dårligt råd, når politikerne i den grad prøver at tilskynde de studerende til at få overstået deres studium i et fart. - Hvis flere ansøgere til en stilling har stort set samme formelle kvalifikationer, begynder arbejdsgiveren at se på andre relevante kompetencer. Her tæller det i høj grad at have praktiske erfaringer, der relaterer til stillingen, typisk fra et studenterjob. Desuden er det godt at have erfaring fra eksempelvis foreningsliv og fra rejser, siger Kit Abel til Radioavisen. Hun rådede også de studerende til i en periode at søge væk fra studiemiljøet og i stedet bruge energi på andre kompetencer. I Danske Studerendes Fællesråd (DSF) siger uddannelsespolitisk ordfører Trine Ingemannsen, at de studerende føler sig presset fra to sider. - Arbejdsgiverne kræver stadig flere kompetencer af folk, der kommer direkte fra universitetet eller de højere læreanstalter. Det harmonerer dårligt med de politiske røster om at komme så hurtigt som muligt gennem studiet, anfører Trine Ingemannsen. DSF ser gerne en bedre dialog mellem erhvervslivet og de højere læreanstalter. De studerendes organisation føler nemlig ikke, at virksomhederne påtager sig et særligt stort ansvar, når det drejer sig om at indbygge praktikpladser og studiejob i studieforløbet. Trine Ingemannsen kalder det "enormt stressende," at de studerende udsættes for stadig strengere krav, især fra politisk hold. - Vi risikerer at få et mere og mere ensrettet studieforløb, hvor det bliver stadig vanskeligere at finde plads til at supplere studiet med andre kompetencer. Men vi tager gerne del i en dialog om, hvilke kompetencer der er relevante, og hvordan de kan indbygges i et studieforløb. Tidligere i år dokumenterede en undersøgelse på Københavns Universitet, at knap halvdelen af en kandidatårgang fandt deres første job via aviser, fagblade eller internet. Lige så mange fik det ad andre kanaler, typisk i kraft af studenterjob eller tidligere ansættelse i firmaet. Studiechef Jakob Lange, Københavns Universitet, bekræfter, at meget andet end et godt eksamensbevis bliver vejet med på vægten, når arbejdsgiverne ser ansøgerne an. - Men der behøver ikke at være noget modsætningsforhold mellem et overordnet anmodning om at gennemføre et studium på normeret tid og ønsket om erhvervserfaring i løbet af studiet. Og det kan ikke anbefales at studere døgnet rundt i fem-seks år uden pauser, anfører Jakob Lange. Han finder det dog problematisk, at mange arbejdsgivere stiller "så bastante krav" til unge, der med en studiebaggrund går på jagt efter deres første job. - Erhvervslivet har en tendens til at underkende fagligheden i studierne. Desuden opfattede arbejdsgiverne det tidligere som en investering, når de ansatte en nyuddannet, som måske først tjente sin løn hjem efter et år. I dag skal de nye medarbejdere helst være under 30 år og samtidig have fem års erhvervserfaring, konstaterer han. /ritzau/