Studerende fotograferede patients bryster på hospital

En yngre mand er skyldig i at filme flere kvinder i smug. Han fortæller, at det var seksuelt ophidsende.

Retten på Frederiksberg har tirsdag kendt en yngre mand skyldig i at have krænket flere kvinder ved at filme dem i smug.

Retten på Frederiksberg har tirsdag kendt en yngre mand skyldig i at have krænket flere kvinder ved at filme dem i smug.

KØBENHAVN:Retten på Frederiksberg har tirsdag kendt en yngre mand skyldig i at krænke flere kvinder ved at filme dem i smug. Blandt andet med sin mobil gennem et nøglehul og med mobilen gemt på et badeværelse.

Udmålingen af straffen er dog udskudt til senere, da retten afventer en mentalundersøgelse.

I retten er den unge mand tydeligt påvirket af sagen. Han kigger lige ud for sig og undgår at kigge ned på tilhørerrækkerne. Han forklarer, at han godt kunne lide at filme kvinder, der ikke vidste det.

Han erkender alle anklagerne om at have filmet og fotograferet i smug.

- Det er det voyeuristiske i det, siger han.

En kvinde med blottede bryster fotograferede han i 2019, mens han som studerende arbejdede på et hospital. Kvinden lå til observation og forekom i en bevidstløs tilstand.

- Det har vel også været i forbindelse med noget seksuelt ophidsende. Det med at personen ikke har vist, at man har filmet, siger han.

På grund af det forhold er han også skyldig i misbrug af sin stilling.

Han optog også to gange sin daværende kæreste med en skjult mobil på badeværelset. Kærestens lillesøster blev også filmet ni gange, mens hun var under 15 år.

Nogle af videoerne har han også ”hygget” sig med, som hans forklaring har lydt til politiet.

- At man skulle have seksuelt tilfredsstillet sig selv efterfølgende. Jeg ved ikke lige, hvordan jeg ellers skal formulere det, siger han i retten.

Billedet fra hospitalet har han dog ikke brugt efterfølgende, fortæller han.

Den unge mand er også skyldig i at have haft syv børnepornografiske billeder, hvilket han har nægtet. Men han erkender at have taget billeder af nøgne babyfotos af kæresten og dennes lillesøster fra et fotoalbum.

På et tidspunkt i oktober 2017 filmede han også mindst 20 gange nøgne kvinder gennem et nøglehul på hoveddør i en lejlighedsopgang.

- Jeg tror, at jeg kom gående ned ad trappen og hørte nogen grine, så kiggede jeg gennem nøglehullet, og så hov, der stod nogle, der var nøgne. Det var spændende, siger han.

I august sidste år blev han dog opdaget, da han på et kollegie filmede en kvinde, som stod nøgen i et baderum. Han blev anholdt, og da politiet undersøgte hans telefon og computer fandt de de andre optagelser, han er tiltalt for.

I anklageskriftet fremgik det, at anklageren ville fratage manden sin autorisation som sygeplejerske. Det krav har anklageren dog frafaldet, da manden ikke har søgt om autorisation.

- Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke skal være sygeplejerske, siger han.

Før dommeren skal afgøre sagen, får manden muligheden for et sidste ord, men han har ikke mere at sige og begynder at græde.

Den tiltalte mand er – ligesom flere af de krænkede kvinder – beskyttet af et navneforbud.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.