AALBORG:Et nyt it-hjælpemiddel, der skal hjælpe afasi-ramte med at få sproget tilbage, har bragt to studerende fra Aalborg Universitet i dagens finale i den landsdækkende konkurrence for iværksættere Venture Cup.
Casper Slynge fra Frederikshavn og René Sørdal Olesen, Aalborg, læser begge medialogi. De har netop afleveret deres speciale om SHARP, Selvstændigt Hjælpeværktøj til Afasi Ramte Patienter, som via pc kan hjælpe med genoptræning.
Alene i Region Nordjylland rammes omkring 700 personer om året af afasi (nedsat evne til at bruge sproget, ofte efter en hjerneblødning). Mange skal i gang med en langvarig genoptræning, men de programmer, der kan bruges hjemme ved computeren, er både forældede og ufleksible.
Venture Cup er opdelt i flere kategorier. En sejr i en kategori giver 50.000 kroner, den samlede sejr yderligere 200.000 kr.
De penge vil falde på et tørt sted, for Casper Slynge og René Sørdal Olesen satser på at oprette en virksomhed med udgangspunkt i SHARP. beukel
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.