EMNER

Studerende har svært ved at klare presset

Stadig flere studerende får hvert år ondt i studielivet. De stiller så store krav til sig selv, at flimen knækker, hvis alt ikke går som planlagt. Det er en af hovedårsagerne til at presset på de nu Studenterrådgivninger landt over er steget voldsomt de seneste år, siger psykolog Bo Fischer-Nielsen til Politiken. På tre år er antallet af studerende, der får hjælp steget med knap 50 procent. Sidste år benyttede 4650 studerende sig af Studenterrådgivningens tilbud. Levevilkårsordfører Jeppe Vadskær Christensen i Danske Studerendes Fællesråd mener, at stigningen skyldes, at det er blevet mere legalt at søge hjælp - og at de unge er presset fra både forældre og samfund. Han anbefaler, at de studerende engagerer sig socialt på studiet. For mange har så travlt i fritiden med arbejde og venner, at de vælger det sociale på instituttet fra. - Man bliver ensom, hvis man vælger det sociale fra. Det er et godt og åbent studiemiljø de fleste steder. Men det kræver, at du selv tager imod de tilbud, der er. Det gør det meget lettere at deltage i det faglige og er en af de vigtigste parametre for at gennemføre, at du detager socialt, siger Jeppe Vadskær. /ritzau/