Studerende udvikler øen

Kommunen og universitet i et nyt samarbejde

Helle Møller Larsenog Bo Lehm (foto)
Naturen på Mors kan udnyttes endnu bedre i turistøjemed, vurderer studerende fra Københavns Universitet, som blev vist rundt af Charlotte Kristine Kristensen.
Natur 13. februar 2018 17:15 - Opdateret 14. februar 2018 10:29

MORS: Historie og naturoplevelser knyttet bedre sammen er blandt buddene på, hvordan flere turister skal finde vej til Mors.

Sådan lyder buddet fra Laura Vangsgaard, der studerer til landskabsarkitekt på Københavns Universitet.

- Jeg tror også, at man kan skal gøre mere ud af kystruten og muligheden for at se fra et udsigtspunkt til et andet, siger hun under besøget på Mors.

Hun og 17 andre studerende har netop været på et ugelangt besøg på Mors i forbindelse med et samarbejde mellem Morsø Kommune og Københavns Universitet. De 18 studerende herfra, der alle læser til landskabsarkitekter, skal komme med deres bud på fremtidig udvikling af Mors.

- Det er første gang, at vi har iværksat et samarbejde som det her. Vi vil gerne have nogle friske øjne på øen og dens potentialer. Noget ved vi måske i forvejen, men vi håber, at der kommer nye ideer frem, siger Lauritz Rask, landskabsarkitekt ved Morsø Kommune.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...