Studieboligjagt med udsigt til udbytte

500 nyopførte boliger for 2. år i træk øger chancen for fod under eget bord

Niels Brauer
- Alt håb er ikke ude, selv om man først netop nu har fået besked på, at man er optaget i Aalborg, siger Eigil Johansen, forretningsfører hos AKU-Aalborg. Til forskel for tre-fire år siden har organisationen for 2. år i træk 500 nyopførte boliger at gøre godt med, og det begynder at kunne mærkes. Arkivfoto: Lars Pauli
Studerende 31. juli 2013 08:16

AALBORG: Med endnu et rekordoptag på de længerevarende uddannelser er alt, som det plejer at være før studiestart hos AKU-Aalborg, der anviser kollegie- og ungdomsboliger.

Der er kort sagt pres på telefoner og hjemmeside.

I forhold til tidligere år er der dog en nuanceforskel at fornemme hos forretningsfører Eigil Johansen, idet han trods det stigende antal studerende på boligjagt udtrykker en vis optimisme på de boligsøgendes vegne.

- Alt håb er ikke ude

- Det gør jeg ikke mindst fordi, vi netop har fået cirka 500 nye ungdomsboliger at gøre godt med. Så alt håb er ikke ude, selv om man først netop nu har fået besked på, at man er optaget i Aalborg, forklarer forretningsføreren.

Han påpeger samtidig, at et tilsvarende antal nye boliger ved studiestart sidste år samt løbende færdiggørelse af ungdomsboliger i mellemtiden også medvirker til at tage toppen af ventelisten, der således ikke er voksende trods rekordoptaget.

Aktuelt er ventelisten på cirka 5000, men det tal kan ifølge Johansen ikke tages som udtryk for, at så mange er i akut bolignød.

- Ventelisten skal tages med forbehold. En ukendt faktor er blandt andet, hvor mange på listen, der ikke ender med at flytte til Aalborg, fordi de er blevet optaget et andet sted i landet, siger han.

Udover de 500 nye lejligheder vil de boligsøgende få tilbudt 200-300 boliger, der erfaringsmæssigt forventes at blive ledige som følge af fraflytning.

- Og dertil kommer en del private udlejningsboliger, siger Eigil Johansen, der trods udbuddet forudser, at man må melde alt ”udsolgt” 1. september og derfor som led i kommunens tag-over-hovedet garanti må anvise studerende midlertidig bolig på Aalborg Vandrehjem.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...