Farsø

Studiekreds mødes igen

FARSØ:Studiekredsen under Farsø Folkevirke tager mandag eftermiddag hul på sæsonen igen. De mødes traditionen tro på Hotel Farsø, hvor der er nyere litteratur på programmet. I løbet af efteråret og vinteren mødes studiekredsen hver 14. dag. Farsø Folkevirke tager senere i efteråret fat på rækken af månedlige foredrag, hvor der som sædvanligt bliver lejlighed til at blive klogere på mange spændende emner.