Studiekreds ved Sæby Kirke
Spændende emner til debat i løbet af året

Studiekredsen ved Sæby Kirke mødes i alt seks aftener i løbet af vinterhalvåret.
SÆBY:I mandags startede en studiekreds i Sæby Kirke om livets store spørgsmål.
Arrangementet foregik i Mariehuset, og det var den første af i alt seks aftner med rig lejlighed til at tale sammen om nogle af de store livsspøgsmål, som vi hver især nu og da kan bakse med.
Diskussionerne tager udgangspunkt i salmebogen, som er et stort forrådskammer af livserfaringer, som mennesker har opsamlet i tidens løb.
Temaet for første aften var ”Hvor kommer livet fra”. De følgende aftner i løbet af vinteren bliver emnerne bringer emner som ”Hvor kommer moralen fra”, ”Hvad skal vi med en frelser”, ”Livet efter livet”, ”Hvad er tro?” og ”Hvad skal vi med kirken” på banen.
De følgende aftner er 11. november, 9. december, 20. januar, 10. februar og 10. marts.
Du kan deltage i en eller flere aftner, og der er ikke tilmelding.
Bag arrangementet står Stig Günter Rasmussen og Keld Skovgård.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.