Studier stresser

Det hed videre at danske studerende på gymnasier og universiteter bliver syge af stress, med alvorlige symptomer som hukommelsestab, koncentrationsbesvær, smerter, hovedpine, søvnløshed og lavt selvværd. Denne alvorlige tilstand blev beskrevet af en stressrådgiver, Thomas Pape, der drev en klinik der tilbød at behandle de unge. Ordet "stress" bruges om flere ting på dansk. Det kan være en langvarig stresset tilstand. Så er det en kritisk sygdom alle skal tage meget alvorligt, og som skal behandles af professionelle. "Stress" kan også bruges om forbigående travlhed. Det kan være ubehageligt for den travle, men det er ikke farligt. Men er eksamensanstrengelse og problemer med at leve op til kravene på landets sværeste uddannelser, nemlig universitetsuddannelserne, ligefrem en langvarig tilstand, dvs. en sygdom? Nej, det vil sjældent være tilfældet. Alle der har gennemført et universitetsstudium, husker travle perioder og hårde tider med megen læsning, megen skrivning, megen tænkning op mod faste terminer. Og det kan ikke være anderledes når man skal nå det højeste normale uddannelsesniveau inden for et fag. Så er kravene store. For mere ambitiøse studerende der ønsker en forskerkarriere eller ansættelse i et af de prestigefyldte ministerier, er kravene endnu større. De er nødt til at være de bedste blandt de gode. Og det kræver bare rigtig meget. Universitetsuddannelser rummer perioder med intens travlhed eller forbigående stress, men det skal man også kunne klare modsat kronisk stress, som er den farlige sygdomstilstand. Den kursusreklamerende stressrådgiver havde også forklaringen på hvorfor universiteterne stressede deres studerende. For nogle år siden var det altid "samfundets skyld", som TV 2 sang så ørehængende om. Men når man taler om den offentlige sektor disse år, er det taxametrenes skyld, altså det system hvor uddannelsesinstitutioner får penge for hver elev, evt. suppleret med et beløb for hver der består eksamen. "Thomas Pape mener, at universiteterne er for optaget af taxameterpenge, branding og positionering." Nu skulle man umiddelbart tro at taxameterfinansiering ville friste universiteterne til at gøre det gnidningsfrit og ustresset for de unge at komme igennem. Bare af den grund er påstanden tvivlsom. Men der kan også være god grund til at påpege at taxameterfinansiering er et godt system. Det styrer udgifterne præcist. Når der kommer flere elever, får skolerne flere penge. Og når elevtallet falder, skal politikerne ikke ud i store kampe for at trække pengene hjem igen. Samtidig giver det institutionerne stort økonomisk selvstyre. De kender deres budget og kan så disponere fornuftigt inden for det. På gymnasierne har man kunnet iagttage at taxameterfinansiering har sat fokus på frafald. Det koster nemlig bare kassen når eleverne forsvinder. Så styrker man skolekulturen, lærersamarbejdet, studievejledning osv., og man ansætter coach og psykolog. Det tjener en stressrådgiver ikke flere penge på, men det hjælper eleverne. Søren Hindsholm er rektor på Nørresundby Gymnasium og HF (www.nghf.dk), email: s@hindsholm.dk