Studietur er ikke kun hygge

Det er svært at gennemskue, om det er misundelse eller mangel på bedre viden, der gør, at tre regionspolitikere forsøger at få pressen med på, at udvikling i regionen er en dårlig ide.

Lokalpolitik 25. februar 2011 05:00

En studietur er for mig udvidet viden om, hvordan vi fremover kan gøre eller ikke skal gøre. Hvis det er misundelse, er det en farlig sygdom, de har pådraget sig, for så vidt jeg ved, er der ingen medicin eller opration, der hjælper. Jeg vil håbe, det er mangel på bedre viden, for det er jo udelukkende nyvalgte, og det skal vi jo bære over med. Studieturen har jo været besluttet siden maj sidste år, så derfor undrer det mig meget, at der først kommer kritik nu, når vi skal til at planlægge turen. Det, de nyvalgte bruger som argument for, at vi ikke skal bruge penge på nytænkning, er jo nedlæggelsen af medicinske sengepladser, men når den siddende regering hele tiden kommer med nedskæringer på budgettet og dikterer ambulant behandling i stedet for stationære sengepladser, må vi jo efterkomme det. Det er ikke min kop te med nedlæggelser, men det er også derfor, vi skal finde nye måder at gøre tingene på. Som politiker i 25 år kan jeg fortælle, at studieture er mere end bare hygge. Det er hårdt arbejde, for der skal arbejdes minimum 12 timer dagligt for at nå de planlagte programmer, inden man kan slappe af. Min erfaring med ture er også, at det giver et sammenhold og en bedre dialog efterfølgende. Det, der også undrer mig, er, at TV 2 Nord udlægger studieturen som en ren hyggetur med whisky og hornmusik. Det får mig til at tro, at sådan driver man TV 2 nordpå. Der er ikke lavet meget opsøgende arbejde på, hvad der skal ske. Så lad os nu få nedlagt TV 2-stationerne, så kan vi spare mange penge til sundhed.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...