Stuehus i forvandling

Bevaret og restaureret respektfuldt i den oprindelige stil

Skagen 1. december 2002 07:00

Langt ude på landet. Der hvor udsigten udgør den absolut mest iøjnefaldende arkitektur, og hvor bondegårdene fortsat bærer mere præg af produktion end æstetik, ligger Erling og Lisse Trads' gård. Den bryder med vane og tradition og blev præmieret for kort tid siden af Støvring Kommune i forbindelse med arkitekternes dag 1. oktober. Præmieret for at være bevaret og restaureret nænsomt og respektfuldt i den oprindelige stil. To længer og et stuehus er der. Og fem tønder land, hvoraf de fire er lånt ud til naboen, mens pryd- og køkkenhave optager resten. Lidt besynderlig er den gård. For stuehuset bryder med sin tid. Det er bygget i 1926, men ligner ikke et stuehus fra den tid. Det ligger der uden for Suldrup og ligner en mellemting mellem en Skagen-villa, de gamle apoteker- eller lægevillaer i enhver dansk stationsby og et bondehus. Det er der en grund til. For det karakteristiske stuehus er ikke det oprindelige. Tredje generation Erling og Lisse Trads er tredje generation på gården. Og det var Erling Trads mormors død, der udløste det nye stuehus. - Erlings morfar giftede sig igen med en pige fra København. Noget speciel og vist nok nervesvækket. Hun ville forlade hovedstaden til fordel for Suldrup på en betingelse, og det var et nyt stuehus. Det byggede Erlings morfar så, og det er meget bygget op om de mange sprossede vinduer, fortæller Lisse Trads. Trads i tredje generation har boet på gården siden 1972, hvor de flyttede ind med tre børn, der for længst er flyttet igen. Og Lisse Trads tror ikke på, at en af dem vil overtage. Til gengæld håber hun på at leve længe nok til, at et af hendes børnebørn måske vil. Til og fra i alle de 30 år, der er gået, er der renoveret, bygget om og vedligeholdt på gården. Det er Erling Trads, der laver arbejdet. For selv om han er lærer er uddannelse, sidder hænderne rigtigt på ham. Og han ved præcist, hvad det betyder, når Lisse Trads taler om, at "vi" skal i gang med et eller andet. Nemlig at det er ham, der skal gøre det. Altid arbejde En ting er stuehuset. Men længerne stiller store krav til vedligehold. Laden bruges stort set kun til oplagsplads for brænde til fastbrændsels-fyret, mens den gamle stald-længe venter på tid og overskud til at blive omdannet til værksted og andet. Huset er heller ikke færdigt. Et badeværelse skal renoveres. En terrasse skal rives ned, og resten skal vedligeholdes løbende. - Vi har da planer om, at vi skal bo her altid. Vi har 130 kvm. i grundplan, så vi kan jo lade førstesalen være, hvis vi en dag ikke kan klare trappen mere. Fordi der kører skolebus på vejen, bliver den altid ryddet for sne. Og kan jeg ikke cykle mere end dag eller selv køre bil, har vi tele-busser, som man kan ringe efter som en anden taxa. Blot en time før, så bliver man hentet ved døren, forklarer Lisse Trads, der har tænkt alt det igennem, der ikke bliver nemmere med årene. Foreløbigt er hun kun 64. Men det er aldrig nogen skade til at være på forkant, mener hun. Mange gæster For fire år siden lod hun sig pensionere fra sit lærerjob. Og bruger nu tiden på at glæde sig over den udsigt over Himmerland, hun har gratis til rådighed hver eneste dag. Hun dyrker sin lidenskab for madlavning og holder liv i traditionerne om stort og meget gæstebud på gården. - I dag er køkkenet stort. Men det er skabt ved at lægge flere rum sammen. Det betød desværre, at vi ikke kunne bevare det gamle trægulv, som i de øvrige rum. Fordi der nogle steder var støbt gulv. I stuerne er gulvet, der næsten ligner et nyt, de oprindelige brædder fra 1926. Men de var også godt beskyttet af rigtig mange lag fernis, siger Lisse Trads. Hun er glad for og stolt af den kommunale præmiering. Men endnu mere glad for at bo i det særprægede hus.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...