EMNER

Stuehus reddet ved gårdbrand i Ydby

En lade og næsten 600 bigballer blev flammernes bytte på Sindrupvej ved Ydby

Omgivet af brændende halmballer og den helt ødelagte ladebygning (til venstre) stod halmfyret tilbage ved ejendommen på Sindrupvej. Foto: Peter Mørk.

Omgivet af brændende halmballer og den helt ødelagte ladebygning (til venstre) stod halmfyret tilbage ved ejendommen på Sindrupvej. Foto: Peter Mørk.

Det lykkedes mandag at begrænse en kraftig gårdbrand på Sindrupvej ved Ydby til ejendommens tilbygninger, mens stuehuset blev reddet. Laden var til gengæld helt væk, da Falck i Hurup - med assistance fra bl.a. Beredskabstyrelsen Nordjylland - havde fået ilden under kontrol. Også den anden tilbygning, der blev brugt som garage, blev kraftigt skadet af branden. Laden rummede 172 bigballer, og bag ved ejendommen på Sindrupvej 16 var der desuden stablet andre 400 bigballer op. De blev ligeledes flammernes bytte, og efter alt at dømme var det her, branden startede, formentlig antændt af en gnist fra ejendommens fritstående halmfyr. De 10 mand fra Falck i Hurup blev assisteret af 24 fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland i Thisted, som bl.a. stillede med en kran, der kunne pille tagplader af den brændende lade. Desuden havde både Beredskabstyrelsen og Thisted Brandvæsen sendt tankvogne til brandstedet. Kraftig blæst Ilden, der blev opdaget ved 15.30-tiden, fik næring af den kraftige blæst fra syd. Til gengæld fik brandfolkene hjælp ovenfra, da det mandag aften satte i med kraftig regn. Der var ingen dyr på gården, som ejes af svineproducenterne Jens og Søren Nicolaisen. Ejendommens stuehus er bolig for to af deres medhjælpere. Læs mere i Thisted Dagblad