Stukket i halsen med flaske

Årets julebryg bliver sluppet løs i nattelivet fredag aften, og det blev fejret mange steder. Foto: Teitur Jonasson/Scanpix

Årets julebryg bliver sluppet løs i nattelivet fredag aften, og det blev fejret mange steder. Foto: Teitur Jonasson/Scanpix

RØDOVRE:En 17-årig dreng blev lørdag fængslet af en dommer i Glostrup efter et overfald med en knust flaske på en 16-årig dreng på en bodega i Rødovre. Offeret blev skåret ned over ansigtet og halsen. En læge sagde ifølge Vestegnens Politi, at såret var fem centimeter dybt. Drengen blev straks bragt til Rigshospitalet og er ifølge politiet udenfor livsfare. Den anden dreng blev udpeget af vidner, men nægter overfaldet. Han er anbragt i varetægtsfængsel, foreløbigt for en uge. Angrebet skete, da unge mennesker blev angrebet af en større gruppe på Valhøj Bodega i Rødovre. Pludselig stod den sårede alene tilbage. Ifølge politiet opstod tumulterne måske i forbindelse med, at årets julebryg fra Tuborg blev frigivet i nattelivet./ritzau/