EMNER

Stur, stur misforståelse

Cirkus Enoch skulle have optrådt i seks timer på Sindal Marked søndag, men aftalen er kikset, så markedet har nu strikket en nødløsning sammen.

Søndag skulle der have været cirkus i det store telt på Sindal Marked, men aftalen er kikset, så børnene får i stedet adgang til tivoliets forlystelser gratis.

Søndag skulle der have været cirkus i det store telt på Sindal Marked, men aftalen er kikset, så børnene får i stedet adgang til tivoliets forlystelser gratis.

Fra klokken 11 til klokken 17 søndag skulle markedsgæsterne - især børnefamilierne - have set Cirkus Enoch i aktion på Sindal Marked, men de planer er røget i vasken. - Der er sket et kiks i planlægningen, så der bliver ingen cirkus, siger talsmanden for Sindal Marked, Henning Hendriksen. - Om det er en fejl fra vores eller deres side ved jeg ikke, men det er brandærgerligt, tilføjer han. Nødløsningen bliver, at Sindal Marked nu har betalt tivoliet på pladsen, så der er gratis adgang til forlystelserne, så længe tivoliet er til stede. Det var planen, at cirkusset skulle have opført flere forestillinger, så så mange publikummer som muligt kunne få mulighed for at se elefanter, klovne og meget mere i aktion, men i stedet for den røde klovnenæse, må man altså nu nøjes med en lang næse - og eventuelt en gratis tur i radiobilerne.