Styr på de vilde katte: Nu kommer kattene ikke til at sidde for længe i fælden

Aftale med Kattens Værn sikrer, at kattene ikke dør af sult eller tørst, mens de sidder fanget

Arkivfoto
Brønderslev 19. maj 2018 06:59 - Opdateret 19. maj 2018 08:32

BRØNDERSLEV: Der kommer nu mere styr på de vilde katte. Brønderslev Kommunes teknik- og miljøudvalg har vedtaget, at Brønderslev kommune indgår en aftale med Kattens Værn om håndtering af herreløse katte.

Det har hidtil været borgerne selv, som skulle opsætte og røgte fælder, for siden at tage katten med til dyrlægen, som på kommunens regning har aflivet kattene.

Der er dog betænkelighed ved ordningen fra Dansk Folkepartis side.

- Jeg mener ikke, at denne løsning giver tilstrækkelig sikkerhed for, at katte ikke kommer til at sidde i fælderne i længere tid end nødvendigt - i yderste konsekvens med sult og tørstedød til følge, siger Carsten Ullmann Andersen (DF).

- Der var heldigvis enighed om, at der skulle findes en anden løsning på det punkt.

Aftalen med Kattens værn sikrer en regelmæssig røgtning af fælder og sikre dermed, at katte ikke sidder for længe i fælden. Derudover indeholder aftalen en del andre fordele for kommunen, borgerne og kattene.

Der er i Brønderslev midtby store problemer med vilde katte. Også på kirkegården i Brønderslev holder flere vilde katte til.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...