Styr på fakta?

Danmark 12. april 2011 06:00

RESISTENS: Christel Schaldemose sendte (fredag 8.4.) en opfordring til regeringen om at sikre et sundere Europa og ved hjælp af en handlingsplan minimere resistensudviklingen. Jeg synes, at det er en rigtig god idé, at de erfaringer og resultater, som vi har i Danmark bredes ud til fordel for alle. Men min opbakning går dog ikke hele vejen, for C.S. har ikke styr på alle fakta. Det er nemlig ikke korrekt, når hun skriver, at der er et løbsk forbrug af medicin i landbruget. Antibiotikaforbruget hos de danske svineproducenter har været faldende siden sidste sommer, hvor "Gult kort"-ordningen blev indført. Forbruget i efteråret 2010 var 12.5 pct. lavere end samme halvår året før! Den udvikling fortsætter for fuld kraft i 2011. Samtidig med at fødevareministeren med opbakning fra svinebranchen indførte "Gult kort"-ordningen 1. juli 2010, indførte branchen også et frivilligt stop for brugen af de antibiotika, som er kritisk vigtige i behandlingen af mennesker. På denne måde har landbruget gjort en stor indsats for at minimere udviklingen af resistens. Det er godt at læse, at C.S. vil vise vejen i EU med de gode eksempler fra Danmark. Men få nu alle fakta med - også den gode historie om de danske svineproducenter, som har taget opgaven på sig og knækket antibiotikakurven.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...