Aalborg

Styr på stangen

GÖTEBORG: Sanne Bergh fra Aalborg Atletik begynder åbenbart at mestre en ny springteknik. Den talentfulde stangspringer præsterede søndag ved de svenske mesterskaber et spring på 3,41 meter efter i sidste weekend at have klaret 3,40 meter ved et stævne i Århus. - Jeg har fået fat i en stor stang, som jeg lige skal lære at håndtere, men nu begynder det virkelig at fungere, siger en tilfreds nordjyde. Hun måtte dog se sin værste konkurrent til den kommende weekends danske indendørsmesterskaber, Karen Klintø fra Aarhus 1900, brillere med et spring på 3,67 meter - ny dansk rekord for aldersgruppen. - Nu håber jeg på at klare 3,50 ved de danske mesterskaber, men jeg er da sikker på medalje. Vi er kun to i aldersgruppen, smiler Sanne Bergh.toto