Styre ophæver forbud mod YouTube

EMNER 2. september 2007 06:00

{ Bangkok: Det thailandske styre har ophævet et forbud mod YouTube, nu da video-internetportalen er gået med til at blokere for videoer, der fornærmer kong Bhumibol Adulyadej, som nærmest har gudestatus i Thailand. YouTubes ejer Google har installeret et filter, der gør det umuligt for thailændere at downloade videoer, som gør grin med den 79-årige regent, meddeler informationsministeriet i Bangkok. Thailand har de seneste fem måneder lukket for adgangen til websiden på grund af 12 videoer, der blev opfattet som majestætsfornærmende, hvilket er strafbart i det sydøstasiatiske land. /ritzau/Reuters

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...