Fodbold

Styregruppe har kig på busserne

} POLITISK: Lokalpolitikerne vil have mere hånd i hanke med, hvordan renoveringen af Farsø Bymidte skrider frem. Derfor er der nu nedsat en politisk styregruppe, som består af teknisk udvalg samt to repræsentanter udefra. De to er brugsuddeler Hans Kaldahl, der repræsenterer Farsø Handelsstandsforening, og elektriker Søren Øgaard, der repræsenterer Farsø Erhvervsråd. Gruppen holdt sit første møde i denne uge, og her var det især omlægningen af buspladsen, der kom på dagsordenen. Sikkerheden skal være i orden, var styregruppen enige om, og hvis det viser sig at blive nødvendigt at korte de nye perroner af, for at busserne kan svinge ordentligt rundt, så skal det ske så snart som muligt. Starter ferien med fodbold } BOLDLEG: Farvel til folkeskolen og goddag til fodboldskolen, siger 48 børn, der i den kommende uge vil bruge deres første ferieuge på at lege, træne boldteknik og spille kampe på Farsø Stadion. Det er Farsø Ullits Idrætsklub, der står for arrangementet i samarbejde med DBU. Borgerne spørges om golfhuse } HØRING: Lokalplanforslaget, der skal bane vejen for byggeriet af 20 nye huse ved Himmerlands Golf & Country Club, er netop blevet sendt ud til offentlig høring i otte uger. For nyligt sagde et enigt byråd god for planerne. Husene kommer til at ligge lige vest for Himmerlands Bowlingcenter, på hjørnet af Gatten Møllevej og Gattenvej. Hvert hus bliver på cirka 100 kvadratmeter. } FÆLLESSTI: En borger i Fandrup har fået teknik- og miljøudvalgets tilladelse til at nedlægge en privat fællessti, der løber på hans ejendom ved skellet mellem Borgergade 30 og 34. Stien forhindrer parkering i indkørslen til Borgergade 30, og det virker samtidig generende, at fodgængere på stien kan gå og kigge ind i den private have. Den 50 meter lange sti blev oprindeligt udlagt som gangsti til Fandrup Skole. Når stien nedlægges, bliver der en omvej langs fortovet på cirka 280 meter. } HANDEL: Igen i år inviterer Farsø Handelsstandsforening alle, der har noget at sælge, til bagagerumssalg hver lørdag hele sommeren. Det foregår på parkeringspladsen foran Farsø Rådhus i tidsrummet fra klokken 10 til 14. Første gang er lørdag 18. juni, og så kører det ellers helt frem til og med lørdag 27. august.