Lokalpolitik

Styregruppe skal drøfte reformproces

FJERRITSLEV:Nu har vi noget konkret at forholde os til. Borgmester Otto Kjær Larsen (V) henviser til aftalen om kommunalreformen indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti. - Min ide om få men rigtig store kommuner ser ikke ud til at kunne lade sig gøre i denne omgang. Men jeg tror, at den modnes indenfor en overskuelig tidsperiode, måske ti år, tilføjer han. Otto Kjær Larsen har indkaldt den politiske styregruppe, der er nedsat til at varetage kommunens interesser til møde onsdag 7. juli. Styregruppen har personsammenfald med kommunens økonomiudvalg. - Vi vil tage bestik af situation og lægge plan for de kommende forhandlinger. Vi har intet hastværk, da vi har tiden frem til januar. Han peger på muligheden for at benyttede den såkaldte kattelems-model. - Den bliver nok nærmere tale om en hoveddør for mange kommuner.