Styrelse køber båd til opgaver på Hirsholmene

MS Hirsholmene ombygges på Strandby Værft & Bedding

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

"M/S Hirsholmene" står lige nu i hallen på Strandby Værft & Bedding. Foto: Peter Broen

HIRSHOLM:Naturstyrelsen Vendsyssel med hovedkvarter i Skagen får fra omkring 1. maj foden på eget dæk.

Styrelsen har købt en tidligere fiskerbåd for omkring 700.000 kr., og efter ombygning og renovering for yderligere omkring 100.000 kr. på Strandby Værft er det meningen, at båden først og fremmest skal løse opgaver omkring Hirsholmene, hvorfor den også navngives ”M/S Hirsholmene”.

- Med den nye båd bliver vi mere selvhjulpne omkring løsning af de mange opgaver, som vi har på og omkring Hirsholmene, siger skovrider Jesper Blom-Hansen, der er leder af enheden i Skagen.

Det gælder den almindelige transport af styrelsens egne medarbejdere, men også transport af byggematerialer, vand og olie samt naturligvis storskrald fra øen til Frederikshavn ikke mindst i sommertiden.

Jesper Blom-Hansen lægger ikke skjul på, at Naturstyrelsen sandsynligvis fortsat vil bruge ekstern hjælp til større opgaver.

”M/S Hirsholmene” er først og fremmest tiltænkt at løse opgaver omkring Hirsholmene, men den vil også kunne anvendes til opgaver andre steder bl.a. på Læsø.

Erhvervssejlads

- Båden er bygget i 1984. Den er med 8,1 brutto ton godt ti meter lang og 3,47 meter bred og fik ny motor i 1999. Inden levering var båden på værft i Gilleleje, hvor alt fiskeudstyr blev afmonteret, før den blev sejlet til Strandby. Her males den hvid og får installeret en kran, ligesom der også skal installeres toilet, da den skal godkendes til erhvervssejlads.

- Den endelige godkendelse af båden sker hos skibstilsynet i Frederikshavn, og der skal i den i den forbindelse foretages krængnings- og stabilitetsprøver, siger Jesper Blom-Hansen. Skipper på båden bliver vores opsynsmand på øen Jens Klingenberg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.