Styrelse: Mad fra Nordens Køkken bør smides ud

Lokal virksomhed solgte ulovlige fødevarer. Nu griber Fødevarestyrelsen ind.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Christian Conradsens Nordens Køkken har aldrig været underlagt den normale fødevarekontrol, og Fødevarestyrelsen griber nu ind.

Fødevarestyrelsen opfordrer nu alle forbrugere, der siden august sidste år har købt produkter fra den nordjyske virksomhed "Nordens Køkken" til enten at smide varerne ud eller levere dem tilbage til den butik, hvor de er købt. - Produkterne fra "Nordens Køkken" har på intet tidspunkt været underlagt den normale fødevarekontrol, og derfor kan vi ikke udelukke, at varerne er sundhedsfarlige, siger Finn Jørgensen fra Fødevarekontrollens rejsehold. Solgt i Salling Super Der er tale om marmelade, pickles, chutney, sirup, sennep, olie, krydderier og brændevin af mærkerne "Naturens" og "Kristians" - eksempelvis "Naturens marmelade" og "Kristians Køkken". Virksomheden oplyser slev på sin hjemmeside at produkter blandt andet er blevet solgt i Salling Super. Ikke registreret Finn Jørgensen tilføjer, at den nordjyske virksomhed med hjemsted Frederikshavn ganske enkelt ikke har registreret sig til Fødevarestyrelsen, som derfor ikke har kendt til virksomhedens eksistens. På den måde har virksomheden kunnet undgå den normale kontrol af sine produkter. Men i januar fandt Fødevarestyrelsen frem til den ulovlige fødevareproduktion. Ulovlige fødevarer Det skete da Fødevarekontrollens Rejsehold i samarbejde med Skat og Fødevareafdeling Aalborg i et lager, der tilhører Nordisk Food, fandt en række ulovlige fødevarer, bl.a. fyldte marmeladeglas uden mærkning samt udstyr til at printe mærkater. Desuden fandt rejseholdet frugtpulp og andre ingredienser til fremstilling af marmelade samt andre produkter oplagret i et skur på havnen. Ingen autorisation - I første omgang blev varerne beslaglagt indtil virksomheden kunne fremlægge dokumentation for, hvor og hvornår, varerne var produceret, forklarer Finn Jørgensen. Her viste det sig, at nogle af produkterne var fremstillet i et nærliggende cafeteriakøkken, der imidlertid ikke havde autorisation til fremstillingen. Desuden manglede der også dokumentation for produktionsdatoen og dermed også for den korrekte holdbarhedsdato. Bør destrueres - Derfor har vi i Fødevarestyrelsen vurderet, at varerne skal tilbagekaldes med henblik på destruktion. Det gælder også de produkter, som ligger på lager, siger Finn Jørgensen. Virksomheden er blevet varslet bøder for manglende autorisation, manglende registrering, manglende egenkontrol samt for uhygiejniske forhold, herunder manglende skadedyrssikring samt tapning af produkter i en uregistreret lagerhal. Det er ikke lykkes at komme i kontakt med hverken Nordens Køkken eller Nordisk Food for en kommentar.