Styrk historie- undervisning

Er danskerne blevet et folk uden historisk viden? Svaret er et delvist ja, for der er ingen tvivl om, at mange årgange danskere har lært forsvindende lidt historie.

Skolevæsen 21. september 2004 22:16

Det er efter min mening en katastrofe. Årsagen er først og fremmest forskellige lovændringer, der skyldes politiske strømninger og modeluner. Jeg har undervist i historie i mere end 40 år på alle klasse-trin i 3.-9. klasse og i 1.-3. real. Jeg begyndte i Den blå Betænknings tid, hvor der var såvel en historisk kanon (konkret læseplan) som kronologi. Det drejede sig om indlæring af viden og diskussion om årsager og sammenhænge. Faget var primært et fortællefag, der krævede stor viden og overblik af lærerne. I 1970'erne blev moden "Kildelæsning", hvor folkeskoleelever blev præsenteret for uendelige tekster, der kunne kvæle enhver interesse for faget. Samtidig forsvandt kanonen på grund af udvandede læseplaner. Det blev mere processen end indholdet, der kom i centrum. Samtidig kom en lang række historiebøger på markedet med opgavehæfter, så historieundervisningen for mange årgange elever kom til at bestå af et utal af spørgsmål og skriftlige svar. Fortælletraditionen forsvandt. Nutidens historieundervisning er præget af et katastrofalt lavt timetal. I ministeriets vejledende timetalsplan, som de fleste kommuner følger, er faget kun tillagt én time om ugen. Hvis man så arbejder med langvarige projekter, bliver det meget få historiske emner, som eleverne bliver præsenteret for. Måske bliver faget så slået sammen med dansk i tværfaglige forløb, så faget "drukner" og måske er det dansklæreren, der også bliver historielærer uden fagli-ge forudsætninger. På min skole har vi i mange år fordob-let timetallet i 6.-8. klasse, da to timer om ugen må være minimum for et så vigtigt, kulturbærende fag. En anden negativ tendens er modviljen mod kronologi. Det kan ikke hjælpe, at man som historielærer plukker i emner og vælger dem, man er mest interesseret i. Det må være en selvfølge at arbejde med årsag og virkning. Eksempelvis må man kende til Første Verdenskrig og Versaillesfreden, verdenskrisen og massearbejdsløsheden for at forstå nazismens fremkomst og Anden Verdenskrig. Men fortællingen og diskussionen skal fortsat være omdrejningspunktet, og der skal være bevægelse i undervisningen. For mig er kronologi i historieundervisningen med udgangspunkt i danmarkshistorien en selvfølge, men selvfølgelig suppleret med udblik til verdenshistorien, elevforedrag, selvstændige opgaver osv. Historisk viden smitter af på andre fag og giver selvtillid. Resultatet ses, når en pige i 6. klasse vælger at skrive dansk stil om "Sokrates", eller når en dreng, der tilbringer et år på en skole i USA, får klassens højeste karakter for viden om USA's historie. På lærerseminarierne lægger man tilsyneladende ikke op til kronologi i historieundervisningen. Jeg har derfor gen-nem årene haft mange gode, faglige diskussioner med vore nyuddannede historielærere og praktikanter. Eksempelvis spidser jeg ører, hvis en praktikant vil lave et fælles under-visningsforløb for dansk og historie. Så spørger jeg efter fagligheden i faget historie. Jeg vil gerne tilbyde mig som gæstelærer på de to nordjyske seminarier for at diskutere årsplaner og kronologi i historie. Tidsånden siger, at man skal undervise i historisk bevidsthed i stedet for bare i historie som fag. Jeg er helt uenig. For mig er faget historie med til at give en helt nødvendig national og kulturel identitet. Derfor skal faget historie styrkes med et øget timetal, en national kanon, og selvfølgelig skal undervisningen være præget af kronologi. Arne Sloth Kristoffersen, Magnoliavej 41, Aalborg, er skoleinspektør på Bavnebakkeskolen i Støvring. E-mail: askr@stoevring.dk.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...