Styrke i forskellighed

På mit kontor hænger et navneskilt skåret ud i træ. Skiltet er en kopi af det navneskilt, der sad på min morfars kutter.

Henning Toft Bro

Henning Toft Bro

På skiltet står der ”Chariti”. Det er græsk og betyder ”af nåde”. Det var navnet på den kutter, der var min morfars arbejdsplads gennem godt og vel en generation i storm og stille vejr. Den gamle fisker vidste, at alt det, han var, havde og kunne, var givet ham ”af nåde”. Apostelen Paulus skriver i 1. Korinterbrev kapitel 15 vers 10: ”af Guds nåde er jeg, hvad jeg er…” Det er et godt ord at have sig for øje. At vi er det, vi er, og det, vi kan, alene af Guds nåde. Det sætter os ind i et fællesskab med vor skaber og Gud, og det giver os den trøst, at vi har Gud med os i alt, hvad vi er og foretager os. Vi er aldrig alene. Gud er med os. I sin nåde og kærlighed. Det er godt at tænke på i det arbejde, vi udfører i og for folkekirken. Der er brug for os alle. Frivillige, gravere, kirkesangere, kirketjenere, kordegne, sognemedhjælpere, præster, menighedsråd og menighed. Og ja, biskop. Alle har vi et vigtigt og væsentligt hverv at røgte. Der er brug for os alle. Ingen af os kan undværes. Vi har hver vores kompetencer. Vi er gudbenådet forskellige, og i denne forskellighed skal vi agere i et både kirkeligt og fagligt system. Og hvor har vi meget at bidrage med hver især. Folkekirken står midt i en forandringsproces. I menighedsrådene føles den administrative byrde større og større. Det oplever jeg dagligt i mit arbejde som provst. Derfor har nogle provstier i Aalborg stift, flere er på vej, ansat medarbejdere til at løfte nogle af de tungeste byrder. Ikke for at gå menighedsrådene i bedene. Men netop for at frigive kræfter og skabe glæde til at udføre det, som menighedsrådene er sat i verden for, nemlig at skabe gode vilkår for menighedens liv og vækst. Det sker i stort omfang stiftet rundt. Ideerne bobler. Inspirationen flyder. Der arrangeres gudstjenester, koncerter, foredrag, sogneaftener m.v. Menighedsråd og præster gør et utrætteligt arbejde for at få sognet i tale og for netop at skabe gode rammer og få fyldt rammer ind med et solidt, kristent indhold. Jo, Aalborg stift sprudler. Det skal stiftet også de kommende år. Derfor skal der bygges videre på de mange gode tiltag, der er i gang. Vi skal blive bedre til at kommunikere evangeliet på de moderne mediers vilkår. Vi skal blive bedre til at tilbyde kirkelig undervisning i videst muligt omfang, og så langt kræfterne rækker. I en tid, hvor der skal spares - ganske vist få - stillinger, skal der kaldes på sammenhold og forståelse for stiftets demografiske og kirkelige sammensætning. Og sidst, men ikke mindst skal vi i alt, hvad vi foretager os, holde os målet for øje: at være en kirke i mission. En kirke, der forkynder evangeliet på et forståeligt og musikalsk sprog, så mennesker i vores tid føler, de bliver taget alvorligt, samtidig med at de møder evangeliet i en sprogdragt, de genkender. Vi arbejder alle på det fælles mål i al vores guddommelige forskellighed. Vi har fået hver vores krop og hver vores gåde og hvert vores sind. Denne ”forskel er en nåde”, som Johannes Johansen skriver i sin bryllupssalme (DDS 706). Og denne forskellighed skal vi bruge i vores folkekirke, vores fælles hus og hjem. Bliver jeg biskop, vil jeg gøre, hvad jeg kan for at skabe rummelighed og plads til den enkelte i samarbejde med menighedsråd, præster, provster og ansatte. Og jeg vil bestræbe mig på, at det sker med myndighed, mildhed og munterhed.