Styrke ligger i forskellighed

Det vakte megen opstandelse, da dagbladet Børsen tog temperaturen på de danske kommuner ud fra en erhvervsmæssig synsvinkel.

Avisen skrev "luk universiteterne", underforstået Aalborg og Odense universiteter. Begrundelsen var, at universiteterne ikke skaber nok erhvervsmæssig værdi i lokal- eller regionalområderne Nordjylland og Fyn. Jeg ved ikke med Fyn, men som Aalborg-mand og nordjyde, der har haft byen og egnen som basis siden 1959, giver det ikke for mig mening at tale om lukning. Når jeg tidsbestemmer oplevelser og analyser, der omfatter Aalborg, bruger jeg oftest tidsopgørelsen: før og efter etableringen af universitetet i Aalborg. Børsen har sin måde at vurdere den lokale videnopbygning og - overførelse på. En anden model er at forestille sig, hvordan Aalborg som by og Nordjylland som landsdel ville se ud i dag, hvis AAU ikke var blevet etableret. Vi har ikke fået nok udbytte, siger Børsen, nej, men vi har fået en overlevelse erhvervsmæssigt, siger jeg. Universiteterne skal ikke lukke sig om sig selv, så derfor er det vigtigt, at der eksisterer et lokalt blik, samtidigt med det universelle og det globale. Der kan med rimelighed stilles krav til, at der også skabes værdi i universiteternes lokalområder. Et universitet skal producere viden og uddanne dygtige kandidater, der kan skabe vækst i det omgivende samfund. Men skal de også tage medansvar for, at virksomhederne faktisk bruger den viden og de kandidater, universitetet producerer? Et universitet er universelt i sin forståelse af verden. Det, der skabes, er til universel brug, altså en forståelse af udvekslingen med omverden ud fra en gaveforståelse. Du får gratis min viden, og du giver mig din egen viden gratis. Danske universiteter producerer ca. en pct. af den viden, der skabes i verden per år. Dermed er vi afhængige af at modtage 99 % udefra! Tidligere drev vi universiteterne i Danmark som autonome enheder med ønske om forskning og uddannelse samt ikke mindst dannelse af samfundets elite. I dag er vi på vej ind i et universitetsmiljø, der (også) producerer bredde og masseproducerer kandidater til brug i det gryende vidensamfund, hvor det ikke er jord eller kapital, men viden der skaber velstand og job. Når vi ikke får nok udbytte af AAU i lokalsamfundet, skyldes det måske, at vi på vej til vidensamfundet forsøger, at styre universiteterne efter industrisamfundets behov. Vi styrer efter en for universiteterne fremmed kode nemlig den økonomiske: Kan det betale sig eller ikke? Modsat gaveøkonomien hvor man udvekslede viden gratis. Universitetets selvforståelse, eller kode, er og skal være, sand modsat falsk. Universiteterne vurderes dermed på antallet af forskningsresultater efter internationale standarder. En forsker tænker derfor først og fremmest på forskning og den belønning, det internationale forskermiljø giver gennem kollegial anerkendelse - og mindre på overskud og lokal anerkendelse fra lægmand. Politikere, flertal og mindretal, ser på universitetet som noget, der skal styres og anvender den økonomiske kode "overskud og underskud " til at styre med. Her er problemet. Forskeren søger mod god forskning, ser verden global og lader sig i mindre grad påvirke af koden overskud og underskud. Politikerne responderer på det med at forsøge at styre ressourcerne og dermed forsøge, at presse forskning i retningen af noget, der giver overskud og reducere forskning i det, der ikke giver overskud. Nu er professorer og andre forskere ikke de mindst intelligente i denne verden, så de tilpasser sig naturligvis kravet om, at der skal skabes overskud sideløbende med spændende, udfordrende og karrierefremmende forskning. Det er meget menneskeligt, også selvom man er professor. Hvorfor er der så ikke på AAU nok fokus på forskning i de mindre og mellemstore virksomheder? Det er der ikke, fordi der mangler incitamenter til det i økonomiske termer for universitetet. Og vi har selv helt demokratisk besluttet at det skal være sådan. Forskerne har lært, at uden penge går det ikke. De kan ikke skaffe pengene fra de mindre og mellemstore virksomheder, men med betydelig succes fra de store danske og udenlandske virksomheder. Og vi kan ikke forstå, at det er sådant, men det er en bivirkning af systemkonstruktionen. De mindre og mellemstore virksomheder er derudover mange gange ikke klar til eller interesseret i at arbejde sammen med universitetet. Vi skal være glade for, at Aalborg Universitet har stor succes med forskning og uddannelser og overskud på driften hvert år. Aalborg Universitet investerer massivt i nye forsknings og uddannelsesretninger (medicin og jura som de seneste eksempler) og vokser i højt tempo: Hvilken privat virksomhed vil ikke misunde det? Vi har selv styret universiteterne derhen, hvor de er i dag, og udfordringen ligger i at skabe en rentabel forretnings case eller indstille samfundet på at skabe de økonomiske rammer for, at der forskes mere i mindre og mellemstore virksomheder, med en større værdiskabelse til følge. Universitetet har ikke et problem med de små og mellemstore virksomheder. De behøver dem åbenbart ikke. Men det gør samfundet. Derfor må vi gøre noget. Aalborg Havn A/S har pr 1. oktober 2010 indledt et meget omfangsrigt samarbejde med Aalborg Universitets tre fakulteter: Samfundsvidenskab, Humaniora og Naturvidenskab. Et samarbejde hvor Aalborg Havn A/S er en paraplyorganisation for de mange mindre og mellemstore virksomheder, der er beliggende i og omkring Aalborg Havn og bruger den. Og Aalborg Universitet vil samarbejdet! De tre dekaner deltager i styregruppen sammen med repræsentanter fra havnens bestyrelse, direktion og eksterne erhvervsfolk, og vi er kommet godt fra start inden for områderne: Vidensamarbejde og kompetenceudvikling, forskningssamarbejde, ErhvervsPh.d.,videnserviceydelser og studenterprojekter, studenterpraktik og studiejob. Sammen har vi opnået meget mere, end vi turde drømme om. Vi har en Post Doc ansat i området mineralefterforskning i Grønland finansieret af DCEA, Aalborg Universitet, Grønlands Selvstyre, Aalborg Kommune, Grønlands klimaforskningscenter, Arctic Business Network og Aalborg Havn A/S. En erhvervsPh.d. studerende finansieret ligeligt af AAU og Aalborg Havn A/S arbejder med at optimere Aalborg Havns produktionssystem. En kontraktansat og lønnet studentermedhjælper der bl.a. hjælper ledelsen med at forstå de nye krav til innovation og industriel dynamik. Der er flere grupper af studerende på forskellige uddannelsesretninger og semestre ude blandt vore mindre og mellemstore virksomheder for at udføre relevante projektopgaver. Og det fungerer. Vi lærer at respektere hinanden og arbejde sammen. Øvelse gør mester og kommunikation fremmer forståelsen. Budskabet i Børsen er rigtigt: Der skal skabes mere værdi i Nordjylland med basis i viden på Aalborg Univesitet, og universitet skal yde sit, ligesom virksomhederne skal. Problemet er ikke universiteterne eller virksomhederne ,men at vi har indrettet vore systemer uhensigtsmæssigt, og at vi ikke bare går i gang med det praktiske arbejde. Mit universitet forstår mig ikke og godt det samme, for vi er og skal være forskellige og have forskellige funktioner i et vidensamfund. Det er styrken!