EMNER

Styrmand sætter sejl mod Aalestrup

Mogens Frohn Nielsen er en erfaren foredragsholder, og der vil være rig mulighed for at stille den tidligere skipper spørgsmål. Arkivfoto: Bente Poder

Mogens Frohn Nielsen er en erfaren foredragsholder, og der vil være rig mulighed for at stille den tidligere skipper spørgsmål. Arkivfoto: Bente Poder

AALESTRUP:- Gider I passe jeres børn? Det spørger tidligere styrmand på ”Skoleskibet Danmark” og skipper på skonnerten ”Fulton” om, når han onsdag 29. november holder foredrag på Aalestrup Kommuneskole. Det er SSP-konsulent Per Worm fra Aalestrup Kommune, der i samarbejde med AOF og Lions Club, har fået den kendte foredragsholder til at slå vejen forbi Aalestrup. Og Per Worm har store forventninger til foredraget: - Jeg ser Mogens Frohn Nielsen som en provokatør, der siger tingene, som de er. Så jeg håber, at tilhørerne får stof til eftertanke - og måske får et andet syn på, hvordan vi tackler vores unge, siger Per Worm. Det er efterhånden flere år siden, at Mogens Frohn Nielsen gik i land, men sympatien for skæve skæbner har den 71-årige foredragsholder bibeholdt. Foredraget, der varer omkring en time, vil derfor blandt andet komme til at dreje sig om, hvad der kan gøres for at undgå, at noget går galt for unge mennesker.