Naturkatastrofer

"Styrtet fly" var skypumpe

MØN:En stribe på himlen, en høj vandsøjle og et kæmpe plask i vandet sydøst for Møn fik fredag morgen bekymrede borgere til at ringe 112. Formodningen om et flystyrt blev dog snart afkræftet, idet hverken Københavns Flyveledelse eller Søværnets Operative Kommando (SOK) kunne bekræfte mistanken, fortæller vagthavende officer Jens Jensen fra RCC Karup. Her konkluderede man, at vandsøjlen og det høje plask formentlig er blevet forårsaget af en skypumpe. /ritzau/