Styrtet med paraglider

STEVNS:En ung kvindelig paraglider kom i går eftermiddag alvorligt til skade med sin ryg, da hun styrtede med sin paraglider. Ulykken skete i kalkbruddet ved Stevns klint, oplyser TV2 ØST. Ifølge vagthavende ved Køge Politi er der vidner på stedet, der har fortalt politiet, at kvinden var igang med landing, da hun fejlbetjente sin paraglider, hvorefter hun styrtede til jorden, ramte en skrænt og trillede et stykke ned. Ulykken skete på et afsides liggende sted og det tog redningsmandskabet et stykke tid at gøre kvinden klar til transport, da man ifølge politiet frygtede et alvorligt rygbrud.