SU-reform: Fribeløb kan stjæle job fra færdiguddannede

Studerende må tjene mere end 11.000 om måneden

Studerende kommer til at tage flere job fra færdiguddannede, mener de studerende. Arkivfoto

Studerende kommer til at tage flere job fra færdiguddannede, mener de studerende. Arkivfoto

DANMARK:Et beløb på 11.543 kroner. Så meget må en gennemsnitlig studerende tjene ved siden af SU i 2015, skriver Politiken.

Det sørgede samtlige partier på nær Enhedslisten for med torsdagens SU-reform. Her blev en forhøjelse af fribeløbet på 1.500 kroner i 2014 og 2.500 kroner i 2015 blandt andet vedtaget.

Men de studerende er langtfra tilfredse. Formand for De Studerendes Fællesråd (DSF), Jakob Ruggaard, ser ”på ingen måde” det forhøjede fribeløb som en gave:

- Det er ren symbolpolitik. Egentlig dækker det bare over voldsomme forringelser på SU-området. Man studerer altså for at være studerende og have fokus på sin faglighed. Når man er studerende, er man ikke en arbejdsmarkedsreserve, som man bliver med det forhøjede fribeløb, siger Jakob Ruggaard til Politiken.

- Hele SU-reformen forringer vores mulighed for overhovedet at have et studiejob. Så det er bare et symbol. Man har jo også hævet fribeløbet markant over de sidste år, og de beløb, vi tjener ved siden af studiet, er i den periode faldet.

Trussel mod færdiguddannede

Jakob Ruggaard frygter, at de studerende kommer til at varetage reelle job på arbejdsmarkedet i stedet for at koncentrere sig om deres studium.

Alene på det offentlige område har udviklingen fra 2008 til 2012 vist, at antallet af studentermedhjælpere i ministerierne er steget med 19 procent. I samme periode er antallet af faste medarbejdere kun steget med 4 procent.

- Vi kommer til at konkurrere med vores egne fremtidige stillinger, siger Jakob Ruggaard.

Vipper fastansatte af pinden

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, deler formandens bekymringer. Han mener, at man på kort sigt vil se, at de studerende går ind og vipper fastansatte af pinden, fordi de er billigere arbejdskraft.

- Det kan man ikke komme uden om, når man øger det antal kroner, man rent faktisk kan tjene. Specielt når man har en krise, er det problematisk, siger Flemming Ibsen.

Især i restaurations- og detailbranchen bliver det problematisk, vurderer han.

På lang sigt vurderer han, at billedet kan ændre sig, hvis beskæftigelsesgraden stiger. I så fald mener han godt, at der kan være plads til begge grupper.

- Men sådan er det bare ikke lige nu i den langvarige lavkonjunktur, vi oplever, siger han til Politiken.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.