Motionsidræt

Succes for fælles stavgang

STAV:Hjørring har åbenbart tage den nyeste disciplin inden for motion - stavgang - til sig. I hvert fald kan Hjørring Firmasport og traveklubben, Fodslaw berette om en stor søgning til deres arrangementer med den specielle form for motion. Klubber fortsætter derfor nu med fælles arrangementer med stavgang - disciplinen, hvor man går med en slags skistave. - Vi har haft pæn tilslutning, siger Per Møller Jensen, der er med til at arrangere de fælles travesessioner. Omkring 50 personer har hver tirsdag deltaget i stavgangen, hvor der har været instruktører til at tage sig nye deltagere. I aften er der igen mulighed for at trave med en stav fra Soppedammen i Folkeparken kl. 18.30