Succes i Gug Badmintonklub

Badminton 1. december 2007 05:00

GUG: Gug Badmintonklub startede sæsonen med en enkelt U/13 elitespiller, Anne T. Larsen, men har i denne måned fået yderligere tre spillere i eliterækken. Det er Sofie Bechgaard, Michelle Isrealsson og Mads Prangsgaard, som i U/15 har spillet sig op i landet fornemste række. - Også på breddesiden er klubben inde i en rigtig god udvikling med tilgang af nye spillere, og vi må nu oprette ventelister, og der er kun enkelte ledige pladser på U/9 træningen siger ungdomsformand Dorte T. Larsen. Forrige fredag afviklede klubben FED FREDAG med 50 ungdomsspillere i et socialt arrangement på tværs af alder og niveau i Gughallen. Og klubben gentog i år busturen med egne ungdomsspillere til en ligakamp i Arena Nord i Frederikshavn for at se VEB spille mod Team Aarhus. - Forinden havde vi besøg af VEBs Christina Pedersen, som tidligere har spillet i Gug, og hun trænede en gruppe ungdomsspillere, så klapsalverne var høje, da Christina blev præsenteret i Arena Nord til ligakampen, fortæller Dorte T. Larsen. - Vi ønsker at være både en bredde- og en eliteklub. Det er lykkedes. Trænerne under ledelse af cheftræner Henrik Møller gør et rigtig godt stykke arbejde støttet af et velfungerende ungdomsudvalg og god forældreopbakning, mener Dorte T. Larsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...