Succes med cabaret- og revyaften gentages

Kultur- og medborgerhuset Kig Ind i Nørager er ramme for cabaret- og revyforestillingen fredag aften. ARKIVFOTO: JENS MORTEN

Kultur- og medborgerhuset Kig Ind i Nørager er ramme for cabaret- og revyforestillingen fredag aften. ARKIVFOTO: JENS MORTEN

NØRAGER:Idéen med at arrangere en kombineret cabaret- og revyaften i festsalen i Kig Ind i slutningen af september var så stor en succes for årets pengeynglere i Nørager IF, at de fredag aften gentager forestillingen. Det kommer i lighed med første opførelsen til at foregå i festsalen i Kig Ind. Godt en snes lokale aktører går endnu engang på scenen og underholder publikum med en blanding af musiknumre samt gamle og nye revyindslag. Årets pengeynglere er Chris Bonde Larsen, Jørn Pedersen og Anette Østergaard og interesserede kan købe billetter til 75 kroner stykket hos førstnævnte. Pengeynglerne håber på en fyldt festsal fredag aften i lighed med førsteopførelsen af den kombinerede cabaret og revy, så der ud over topunderholdning for publikum også kan blive et pænt økonomisk overskud til ungdomsarbejdet i Nørager Idrætsforening.