Succes med dyre specialskinker

Kunderne strømmer til gårdbutik på Læsø

En af søn­ner­ne, slag­ter Mor­ten Juul, med en af de ef­ter­trag­te­de skin­ker.

En af søn­ner­ne, slag­ter Mor­ten Juul, med en af de ef­ter­trag­te­de skin­ker.

Specialprodukter af høj kvalitet behøver ikke være udenlandske for at kunne sælges. For eksempel betaler folk gerne hundredvis af kroner for lufttørrede skinker fra Juul & Søn på Læsø. Den lille gårdbutik har stor succes med sine lufttørrede Læsøskinker, som det tager op mod to år at producere, og som blandt andet derfor koster 89 kroner pr. 100 gram. Juul & Søn har i flere omgange modtaget Slowfood Danmarks ¿Gyldne Snegl¿ for deres kvalitetsprodukter. Christian Juul, der driver butikken sammen med sine to sønner, forklarer, at eksempelvis bliver Læsøskinkerne fremstillet af kød fra frilandsgrise, der går ude året rundt, og som slagtes lige i nærheden. Det rolige slagteforløb betyder, at man undgår stresshormoner, som ifølge Christian Juul giver lyst og vanddrivende kød. Udelivet giver grisene en helt anden muskulatur end indendørsgrise, og kødet skal hænge længere for at blive mørt. Skinkerne røges efter gamle metoder og opskrifter, hvorefter de hænger og tørrer i op mod to år. Det giver en blød og afrundet skinke med en nærmest nøddeagtig smag i fedtet. Den årlige produktion af skinkerne ligger på mellem 50 og 100 styk, og det er ikke noget problem at få dem afsat. Kunder, der ikke lige kan lægge vejen forbi, benytter sig af butikkens hjemmeside eller bestiller pr. telefon.-junk

Breaking
Følg snestormens rasen live. Trafikken i hårdknude ved Aalborg
Luk