Succes med forbehold

MUSIKDRAMA Michael Vesterskov: ”Det blå Hotel” # # # # ¤ ¤ Jomfru Ane Teatret har med denne forestilling kastet sig ud i det mere eksperimenterende teater med et anstrøg af cabaret. Om det lykkedes? Med forbehold: Ja. Og ikke mindst på grund af Michael Vesterskovs kompositioner, hvis iørefaldende melodier foldede sig fornemt ud i den velspillende kvartets arrangementer og de optrædendes fortolkninger. Her er dybt poetiske sange, særdeles underholdende tekster, en række eksistentielle problemstillinger og endelig nogle samfundskritiske viser, alle skrevet og komponeret af Michael Vesterskov. Jomfru Ane Teatrets lille interimistiske scene er jo velegnet netop til dette formål. Afviklingen er afslappet og uhøjtidelig, De vil føle det straks, når De træder ind i teatret, hvis dunkle, klaustrofobiske foyer med rødder i loftet leder tanken hen på de jungske archetyper og hans kollektive underbevidsthed. Herfra bevæger man sig opad – ikke blot én etage, men to, og så er man i bevidsthedens klare lys. Marianne Mortensen har instrueret og givet forestillingen et fint tempo, og de optrædende bevæger sig utvunget rundt i manegen, men hvorfor hvorhen? Der er noget uforløst og fortænkt over forestillingen, for det kan være vanskeligt at finde begrundelserne for den enkelte skuespillers bevægelsesmønster og adfærd. Hvor er den logiske sammenhæng mellem tekst og bevægelser? Man sidder ofte med fornemmelsen af, at mange andre bevægelsesmønstre og attituder kunne være præcis lige så rimelige eller urimelige – for hvad skal de udtrykke? Svaret blæser unægteligt i vinden. Alle er vi rejsende. Hvorhen? Og med hvem?, spørger Malene Melsen i sin introduktion. Så følger en række serieportrætter: Nanna Buhl Andreasen fortæller i en barsk tekst, der sidestiller skoleinspektøren og Gud, om mentale overgreb, og Morten Thunbo beretter om manden, der styrer sin verden fra lænestolens dybe, stille ro. Han fjerner med sin computers delete alt det uønskede. Konsekvensen af denne holdning er en af forestillingens hampre pointer. Han har også en parodi på en tomgangstelefonsamtale, hvor alle de venlige forespørgsler negeres. Malene Melsen, forestillingens værtinde og centrale person, har en historie, hun vil fortælle; hun opstiller nogle kardinaldyder, fire i alt mener hun, der er, men når alligevel op på fem og opgiver tilsyneladende at stille tilværelsen på formelle dyder. En vidunderlig klovn, en homo ludens, med mange vemodige sandheder om frihed og en afslappet livsholdning er Björn Hantoft, der indgår i et pragtfuldt samspil i en scene med Dorte Petersen, forestillingens bedste sangerinde. Det er også en forestilling med store poetiske øjeblikke – ikke at forglemme i de to ældre statisters vidunderlige stille dans efter hans dybe kærlighedserklæring med solid jysk intonation til hende. Det er også en forestilling, der maner til eftertænksomhed. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Michael Vesterskov: ”Det blå hotel” Instruktør: Marianne Mortensen Scenografi: Karin Seisbøll Jomfru Ane Teatret lørdag eftermiddag. Forestillingen spilles til den 23. maj