Succes med spisning uden røg

Aalborg 23. april 2003 08:00
MIDTBYEN: En hel del aalborgensere kan godt lide at spise i et sundt miljø. Det har man lynhurtigt konstateret på restauranten Benzon's i Jomfru Ane Gade, hvor der for godt tre uger siden blev etableret en røgfri afdeling. - Det nyrenoverede lokale til røgfri afdeling var en succes fra første dag - så stor en succes, at de 36 pladser i afdelingen rent faktisk var for lidt, beretter restaurantchef Dan Rasmussen. Benzon's tog hurtigt konsekvensen og besluttede at udvide den røgfri afdeling. Håndværkerne har netop afsluttet arbejdet, så restauranten nu kan tilbyde 75 pladser i røgfrit miljø. Ifølge Dan Rasmussen skyldes udvidelsen ikke alene, at man allerede efter den første uge kunne se, at der var stor efterspørgsel på den nye afdeling. Flere af restaurantens tjenere havde også ønsker om mere røgfrit arbejdsmiljø. - De kunne straks mærke, at de havde det bedre og ikke var så psykisk trætte efter en arbejdsdag i ikke-rygerafdelingen, fortæller restaurantchefen. - På Restaurant Fyrtøjet, som vi ligeledes driver, er vi allerede i gang med planlægning og gennemgang af ventilationsanlæg, så vi også dér kan etablere en røgfri afdeling, tilføjer han.-nok
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...