Succes ved DM i pigeskak
Ny succes i skak for Skolecenter Jetsmark
Skolecenter Jetsmark store velfungerende skak afdeling under kyndig ledelse af Bjarne Søndergaard har igen markeret sig yderst positivt i en skak turnering.
Denne gang var det til DM i pigeskak, hvor pigerne opnåede meget fine resultater.
- Vi har nogle dygtige piger, som har et meget stort potentiale, og det bliver meget spændende at følge dem fremover, fortæller Bjarne Søndergaard.
Ved DM fik Shanne Jakobsen fra Jetsmark i sidste runde for den ældste pigegruppe kæmpet sig op på en tredjeplads, med en snild sejr over Kristine B Steen også Jetsmark, som dermed måtte "nøjes" med en andenplads.
Der var ingen, der havde en chance over for stjernespilleren, Isabel Hadera Madsen i yngste gruppe, også fra Skolecenter Jetsmark.
Hun vandt en flot førsteplads - oven i købet ved sin første pige DM turnering. Også super flot spillet af Katrine Højer, Sandra og Stephanie Jakobsen, som alle sammen sluttede på en fjerdeplads.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.