Succesfuldt gavebingo i Arden Hallerne

Formanden for Lions Bingo i ?Arden, Arne Salomonsen, overrækker her den heldige vinder, Birgitte Pedersen fra Skørping, det synlige rejsebevis.
1. december 2016 06:00

Lions Club Arden afviklede søndag den 20. november 2016 det årlige gavebingo i Arden Hallerne, som med små 300 deltagere og 55 firmaer og forretningers flotte sponsorgaver, bevirker, at der blev et rigtig flot overskud, som uddeles ubeskåret, såvel lokalt som internationalt, til humanitære formål.

Lions gavebingo adskiller sig fra andre ugentlige bingo-spil, idet langt de fleste præmier er skænket af firmaer og forretninger i Arden og Omegn, og alene af den grund, var der ekstra mange og store gevinster, bl.a. et gavekort pålydende kr. 5.000,00 til hjælp til en rejse med Bravo Tours Rejser. Gavekortet er skænket af Lions Club Arden og den heldige vinder blev Birgitte Pedersen, Lyngbyvej Skørping.

Vi ønsker tillykke og god tur til den heldige vinder, som inden for de næste 3 år kan planlægge rejsen.

Lions Club Arden bringer en stor tak til alle, som år efter år deltager i det årlige bingospil.

Samtidig en kæmpe tak til de mange firmaer, pengeinstitutter og forretninger, som sponserer de flotte gaver. Uden denne støtte ville det ikke være muligt at afvikle et bankospil med et acceptabelt overskud.

Husk ved at støtte LIONS aktiviteter, er man sikker på, at hver en indtjent krone, går ubeskåret ud til hjælpearbejde igen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...