Succeshistorie fra lille skole

I slutningen af 2007 fik vi et 8-årigt barn i familiepleje. Barnet gik på det tidspunkt i specialklasse på en stor skole i dets hjemby i Jammerbugt Kommune.

På dette tidspunkt omtalte barnet kun sine klassekammerater og sine lærere, og vi hørte ikke om andre børn eller voksne på skolen. Vi havde derfor ikke indtryk af, at der var noget socialt fællesskab med de øvrige klasser/elever på skolen. For at støtte barnet bedst muligt var det vores vurdering, at der var et behov for at styrke de sociale kompetencer, og vi valgte derfor at flytte barnet fra den daværende specialklasse til vores lokale skole, Ørebroskolen, for derigennem at blive en del af lokalområdet, hvor også skolekammerater bor i umiddelbar nærhed. Vi har mærket en tydelig udvikling på barnet efter flytningen til den mindre skole, på trods af, at den nuværende undervisning foregår i en normalklasse, men netop sker i et inkluderende miljø, hvor dét at være på en lille skole gør det mere overskueligt for barnet at færdes. Netop det kendte og inkluderende netværk i både skole og fritid har bidraget betydeligt til den udvikling, vi har set, og nu taler barnet om andre elever fra både yngre og ældre klasser, og føler, at det er en del af "samfundet" på Ørebroskolen og i lokalområdet. Vi synes, at Ørebroskolen gør et rigtig godt arbejde, og netop skolens "model", hvor det er muligt at undervise eleven på det niveau, det er på og hvor der er plads til alle, har været givtigt for vores plejebarn, og en sådan model anser vi som værende værd at bevare og bygge videre på. I sidste ende kan det ligefrem betyde en økonomisk gevinst, fordi for store klasser og for dårlige undervisningsvilkår for lærerne meget vel kan resultere i øgede udgifter til specialklasser og ekstra pædagogisk støtte - foruden (og ikke mindst) de rent personlige omkostninger, der vil være forbundet hermed!