Succesindsamling i Skagen

Et filmprojekt i Landsforeningen Downs Syndrom manglede 250.000 kr. for at blive en realitet. Jørn Poulin satte sig for at skaffe pengene

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Borde og kunstfærdige stole var en del af det, der i løbet af aftenen blev bortauktioneret. I alt blev der samlet lige under 550.000 kroner ind

Da Jørn Poulins datter fik et barn med Downs Syndrom, meldte han sig ind i Landsforeningen Downs Syndrom. Her hørte han om et filmprojekt, der skulle rette sig imod forældre til børn med Downs og fortælle, at livet ikke behøver at gå i stå, fordi man får et barn, der ikke er som alle andre. - Det er noget, jeg tror, der er rigtig meget brug for. Jeg kan genkende det fra min egen datter og svigersøn, siger Jørn Poulin. Men han fandt ud af, at projektet var blevet skrinlagt, fordi der manglede penge. Nærmere bestemt 250.000 kroner. Da han hørte det, traf han en beslutning. De penge ville han skaffe. Netværket kom i gang Jørn Poulin kontaktede folkene bag den årlige velgørenhedsmiddag i Skagen og fortalte dem, at han gerne ville skaffe penge til filmenprojektet. Og de var med på idéen. Derefter kontaktede Jørn Poulin folk i sit netværk. Nick Horup, der er kendt fra sine TV-programmer med Morten & Peter, der begge har Downs sagde ja til at komme. Det samme gjorde Jan Gintberg, der selv er far til en pige med Downs. Inden middagen havde Jørgen Poulin et håb om, at middagen og den efterfølgelende auktion ville indbringe 300.000 kroner. Men han turde ikke sige det til noget af frygt for at skuffe. Men fredag var der fuldt hus i det gamle auktionshus i Skagen. Her var 120 gæster, der fik mad og aftenen indbragte i alt omkring 550.000 til sagen. - Der var en fantastisk stemning og vilje til det her projekt. Det var meget rørende at opleve, siger Jørn Poulin.