Succesmentalitet koster livet

"en Sælgers død" er på Aalborg Teater barberet kraftigt ned, og det gør det svært at få rede på stykket. Foto: Martin Damgård

"en Sælgers død" er på Aalborg Teater barberet kraftigt ned, og det gør det svært at få rede på stykket. Foto: Martin Damgård

TEATER Arthur Miller: "En sælgers død" # # # # ¤ ¤ Det er en ganske voldsom beskæring Morten Kirkskov og Hanne Lund Joensen har foretaget på Millers betydeligste drama om de to sidste levedage i den 63-årige tidligere successælger Willy Lomans liv. Han har været et hårdt arbejdende menneske, som er blevet offer for den amerikanske drøm om succes, og nu, da han just har betalt det sidste afdrag på sit hus, bliver han afskediget. Hans sønner, som han selv har vaccineret med læren om den materielle succes, har ikke drevet det til noget som helst. Bearbejdelsen reducerer stykkets spilletid fra omkring 150 minutter til 90 minutter, og det bevirker, at det for tilskuere, der ikke kender stykket, må være svært at få rede på mange ting, især i de indledende sekvenser og i sekvenserne med tilbageblik, og indgangsscenen med de to skraldgrinende brødre med hver sin potteplante i hånden savner perspektiv. I det hele taget er forestillingen rum tid om at komme op i omdrejninger. Dramaet udspiller sig i en såre enkel scenografi af Palle Steen Christensen: et hævet, drejbart kvadrat med en lædersofa og en Tv-skærm og ind imellem de famøse potteplanter, hvis symbolværdi fortoner sig langt ud i det blå. I Morten Kirkskovs instruktion væves stykkets to temaer: fader-sønner-forholdet og drømmenes forlis udmærket sammen. Det belyses klart, at stykket handler om livsløgnen, men det viser også i modsætning til Henrik Ibsens mening i "Vildanden", at man ikke kan føre sit liv til ende på en livsløgn. Den amerikanske succesmentalitet koster livet! Ulver Skuli Abíldgaard spiller Loman, så at man egentlig kommer til at holde lidt af ham og samtidig får meget ond af ham og hans livsstil. Lad ham nu være en storskryder. Han har dog slidt i det hele livet, og han elsker sine drenge, og han forstår ikke, hvorfor de ikke får succes, når Bernhard får det. Hvad er hemmeligheden? spørger han forsagt. Hanne Windfelds Linda kender sin mand, og hun forsvarer ham og roser ham og holder af ham og beskytter ham, så længe hun kan mod drengene. Hanne Windfeld er ganske enkelt gribende i denne rolle, uden at hun glider over i det store tårepersende føleri. Den obsternasige Biff får en fuldgyldig udførelse af Morten Burian. Følelsesfyldt er den stumme scenen, hvor han overrasker den far, han ser så meget op til, med en prostitueret på hotelværelset. Man fornemmer, at noget går i stykker i ham og mellem dem. Martin Geertz er udmærket som Happy. Figuren er jo heller ikke tilnærmelsesvis så spændende som Bill. "En sælgers død" er et stærkt stykke om et menneske, der begår selvmord, fordi det er kørt fast, og fordi det bittert ved, at det er mere værd som dødt end som levende menneske. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Arthur Miller: "En sælgers død" Oversættelse: Knud Sønderby Instruktion: Morten Kirkskov Scenografi: Palle Steen Christensen Aalborg Teaters lille scene

Forsiden