Succesrigt samarbejde i Bagterp og Bindslev

Lindholm 19. september 2003 06:00

BINDSLEV: Når de 11 spillere på Bagterp IF og BTI’s U 15 hold på søndag spiller holdturneringens eneste hjemmekampe i Tannisbugthallen, er det en flok stortalenter med selvtilliden på absolut plus, der tager kampen op mod Teram Aalborg og Holstebro. Det sammenbragte hold spiller nemlig i år i den absolut højeste holdtruniering i Danmark, og her fik de i første runde en helt fantastisk start med sejr over DM-favoritterne fra Højbjerg på 8 - 5 samt en sikker sejr over Vorup på 10 - 3. - Det er en herlig flok at være træner for. Og der er tale om to gode klubber. De unge spillere træner fire gange om ugen, hvor den ene for tiden er en frivillig gang morgentræning, fortæller holdets træner fra Aalborg Lasse Bundgaard. Han er meget begejstret for indstillingen hos sine spillere. Roser dem for deres glæde ved at træne og betegner stemningen omkring holdet som helt i top. Om søndagens modstandere fortæller træneren, at BTI/BIF-holdet bør slå Holstebro, men han er mere forsigtig, når det gælder Team Aalborg, der også er et sammenbragt hold af talenter fra Gug, Triton og Lindholm. -De træner knapt så meget sammen, som vi gør, så jeg håber, at vi har mulighed for at slå dem. Den turnering, de seks drenge og fem piger spiller i, er delt i en ”Vest serie” og en ”Østserie”. I Vest er turneringen så opdelt i yderligere tre puljer med hver seks hold. Puljevinderne kvalificerer sig automatisk til et afsluttende DM-slutspil. Foruden det stærke fælleshold i U 15 har de to klubber et samrbejde for de bedste U 13-spillere. U 13 holdet skal senere spille deres hjemmekampe i Bagterp.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...