Succestræner forlader Pirates

Brandon Reid skal stå i spidsen for Krefeld Penguine

Christoffer Green Sørensen
Brandon Reid skifter til tysk ishockey. Foto: Claus Søndberg
Aalborg Pirates 1. maj 2018 12:42 - Opdateret 1. maj 2018 13:19

ISHOCKEY: Brandon Reid skal ikke længere stå i spidsen for Aalborg Pirates.

Den canadiske træner, der for en uge siden var med til at sikre det første danske mesterskab til aalborgensisk ishockey i 37 år, er nu tabt for klubben.

Brandon Reid fortsætter sin trænerkarriere i tyske Krefeld Penguine. Aalborg Pirates direktør Thomas Bjuring er ærgerlig over at miste træneren.

- Det er uden tvivl et stort tab for Aalborg Pirates, men vi er altid stolte, når vi sender spillere eller trænere godt på vej mod større ligaer. Danmark er en udviklingsliga, og der gælder de samme regler hos en træner som der gør med spillerne - vi vil gerne vise, at Aalborg Pirates er den perfekte platform for udvikling og nu også store resultater, siger adm. direktør Thomas Bjuring.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...