Sukker-Arne

pArne Astrup var som formand for Ernæringsrådet i årevis hele Danmarks sundhedsekspert. Nu er der sat spørgsmålstegn ved hans motiver. Arne Astrup offentliggjorde i otte år ikke forskningsresultater, som viste, at sukker feder. I samme periode modtog han 55.000 kroner fra Danisco for materiale, der fortalte, at sukker ikke feder. I forbindelse med lanceringen af slankemidlet "Speasy", trak han sig som Ernæringsrådets formand for at undgå et habilitetsproblem, som mange mente, at han allerede havde. Forleden kom Astrups endelige resultat. Sukker feder.