Suldrup fik sæsonens første sejr

FODBOLD, herrer serie 1.

Efter fire nederlag på stribe lykkedes det endelig Sønderup/Suldrup IK Frems serie 1-hold i fodbold at hente point, da Storvorde/Sejlflod blev slået 1-0 i Suldrup. Det skete på et mål af Mathias Christensen et minut inde i kampens overtid. - Det gjorde ikke begejstringen mindre i en kamp, der ikke var prangende, fortæller træner Brian Christiansen. Sejren betød samtidig, at IK Frem kom over nedrykningsstregen i en meget jævnbyrdig bund af rækken.