Suldrup spiller i Ulbjerg

Onsdag aften spiller Sønderup/Suldrup på udebane mod Ulbjerg IF i fodboldspillernes serie 1.

Her er det nærmest tale om sidste chance for gæsterne i bestræbelserne på at undgå nedrykning til serie 2. Med et nederlag og resultaterne imod Suldrup vil der være otte point op til nedrykningsstregen med tre kampe og ni point tilbage. En situation Suldrup er kommet i efter tre nederlag på stribe. Alle nederlagene knebne, men det rette held har manglet i afgørende situationer. Det håber træner Brian Christiansen bliver ændret onsdag aften, således der kommer tre point i hus. Det vil betyde Suldrup blot er to point efter Ulbjerg inden de tre sidste og afgørende runder. Så det hedder nærmest vind eller forsvind for det sort/hvid stribede Suldrup spiller på Ulbjerg Stadion onsdag aften.