Sulsted får hjemmebane-fordel mod Skansevejen

FODBOLD

Skolevæsen 19. september 2003 06:00

AALBORG: Med en sejr på 9-0 gjorde Sulsteds drenge det grimme ved holdet fra Søndergades Skole fra Brønderslev, og er klar til de lokale ottendedelsfinaler i den landsdækkende skolefodboldturnering. Her skal Sulsted-mandskabet spille på hjemmebane mod Skansevejens Skole fra Nørresundby. Skansevejen kom videre via 5-1 mod Vadum Skole. Micky Jensen blev Sulsteds topscorer med tre mål og fik også overrakt holdets fidusbamse. Steen Hansen lavede to mål og følgende eet hver: Mathias Krogh, Michael Thomsen, Nicolai Elgaard og Nicolai Sørensen. I kampen mod Vadum lavede Skansevejens Christian Olsen og Wael Bayour to mål hver. Michael Goul tegnede sig for det femte. Jonas R. Jørgensen scorede for Vadum. Øvrige drenge-resultater fra 2. spillerunde: Sofiendalskolen-Tornhøjskolen 5-1, Gistrup Skole-Stolpedalsskolen 4-0, Højvangskolen-Skørping Skole 0-4, Seminarieskolen-Skipper Clement Skole 1-5, Vodskov Skole-Vester Mariendal Skole 6-2 og Løvvangskolen-Aabybroskolen 3-1. Sådan mødes holdene i runden med ottendedelsfinaler: Sulsted Skole-Saknsevbejens Skole, Skipper Clement Skole-Skørping Skole, Vodskov Skole på udebane mod enten Gandrup Skole eller Gl. Lindholm Skole og Løvvangskolen-Hørby Ungdomsskole. Pigeturneringen Skolepigerne er også klar til at tage fat på ottendedelsfinalerne. Byplanvejens Skole bragte sig til denne 3. runde med 8-0 ude mod Vodskov Skole, hvis fidusbamse gik til Maja Louise Pedersen. Nanna Jensen lavede hele fem mål for Byplanvejen. Pernille Brauer to og Sofia Bundgaard et. I sin ottendedelsfinale skal Byplanvejen gæste Gandrup Skole, der meget eftertrykkeligt og med hjemmecifrene 12-0 sendte Løvvangskolen fra Nørresundby ud af turneringen. På Løvvang-holdet kunne Camilla Klastrup glæde sig over, at hun fik sit holds fiduskampe. Øvrige pige-resultater fra 2. spillerunde: Nr. Uttrup Skole-Skansevejens Skole 8-0, Svenstrup Skole-Ferslev Skole 5-6, Gug Skole-Stolpedalsskolen 10-3, Sofiendalskolen-Tornhøjskolen 3-5 og Skipper Clement Skole-Bælum/Solbjerg Skole 2-1. Sådan mødes holdene i runden med ottendedelsfinaler: Aabybro Ungdomsskole-Nr. Uttrup Skole, Ferslev Skole-Gug Skole, Tornhøjskolen-Skipper Clement Skole, Vesterkærets Skole eller Gl. Hasseris Skole på hjemmebane mod Dronninglund Skole. brula

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...