Sulsted reddet fra nedrykning

Nørresundby 7. oktober 2002 08:00

Serie 1, kreds 3 Nørresundby - Sulsted 1-4 (0-1) Mål: 0-1 Carsten Frederiksen, 1-1 Johnny Sørensen, 1-2 Kim Dahl, 1-3 Carsten Frederiksen, 1-4 Kim Dahl NØRRESUNDBY: I bestræbelserne på at sikre tre meget vigtige point mødte hjemmeholdet op med et meget navnestærkt og meget rutineret hold. Det var da også Nørresundby, der havde bolden mest set over kampen som helhed. Specielt i første halvleg blev det til et par farlige chancer foran gæsternes mål. På trods heraf var Sulsted ene om at komme på måltavlen i første halvleg. Det skete i det 25. minut, hvor Carsten Frederiksen scorede på et meget flot langskud. Kun to minutter inde i anden halvleg blev der skabt spænding om resultatet med udligningen til 1-1 mens gæsterne var en spiller i undertal. På trods af scoringen kom Sulsted spillemæssigt langt mere med efter pausen og i det 57. minut bragte Kim Dahl gæsterne foran igen. Kun otte minutter senere blev det 3-1 igen ved den hurtige Carsten Frederiksen og fra da af var hjemmeholdet slået. Den sidste scoring til slutresultatet 4-1 stod Kim Dahl for i det 70. minut og mens Sulsted nu definitivt er reddet fra nedrykning, kan Nørresundby ikke selv længere afgøre sin skæbne.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...