Sulsted vandt torsdag

Efter ni spændende minutter, der bl.a. bød på to straffespark i det sidste minut, vandt Sulsted torsdagens finale ved Nørhalne VVS Cup 2011.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

De mange kampe i Nørhalnehallen dømmes igen i år af dommerne Carl Johan Christensen, Birkelse (billedet) og Lars E. Poulsen fra Aalborg. Foto: Henrik Bo

Kampene blev overværet af godt 220 tilskuere. Sulsted vandt med cifrene 6-5 over Løgstør. Vester Hassing/Gandrup blev nummer tre foran Lindholm på fjerdepladsen. Præmien til Sulsted var på 1750 kroner, der var 500 kroner til Løgstør, mens Vester Hassing/Gandrup forlod Nørhalnehallen med en sportstaske og to flasker IFN-vin. Fredag aften spilles finalen med deltagelse af otte hold. Vinderne af og nummer to i hver af de fire puljer. - Vi har med støtte fra en tilfældig valgt person blandt publikum trukket lod om puljeinddelingen til finalen, fortæller stævnets koordinator, Per Lundtoft Jeppesen. Finalepulje 1: Løgstør, Vester Hassing/Gandrup, Lindholm og AaB. Finalepulje 2: Hobro, Biersted, Birkelse og Sulsted.