Danmark

Sultestrejkende iranere stopper aktion

De iranere, der siden maj har sultestrejket, afblæser nu aktionen. Budskabet om asylansøgeres forhold er hørt.

Sultestrejkende iranere stopper aktion

De iranere, der siden den 23. maj har sultestrejket, stopper deres aktion fra dags dato. Det skriver politiken.dk.

Talsmanden fra Asylret, Said Parvin, oplyser ti, at de stopper strejken, fordi deres budskab er nået ud.

- De danske myndigheder er blevet opmærksomme på, hvordan danske asylansøgere har det i flygtningelejre, og på hvordan regimet i Iran krænker menneskers rettigheder. Derfor afslutter vi sultestrejken, siger han politiken.dk

Omkring 100 asylansøgere har deltaget i strejken fra forskellige asylcentre, men nu er aktionen altså meddelt slut.

Talsmanden fortæller til politiken.dk, at de med sultestrejken har ville fokusere på asylansøgeres og flygtninges rettigheder generelt ifølge FN konventionen - og ikke på individuelle sager.

- Myndighederne tager ikke individuelle sager op. Derfor stiller vi krav om, at Danmark lever op til konventionen.

Politiken.dk skriver, at gruppen Asylret, der har organiseret sultestrejken, vil fortsætte aktionen i form af protester, demonstrationer og gadeteater for at fastholde Danmark i at leve op til konventionen.

/ritzau/